I Tyskland dækker de lovpligtige sygekasser omkostningerne ved en tandregulerings- behandling for børn fra et bestemt niveau af tand- og kæbeanomalier. En klassificering sker i henhold til de ortodontiske indikationsgrupper (KIG). Fra sværhedsgrad 3 dækkes behandlingsomkostningerne.
Forældrene skal dog i første omgang ligge 20 % af omkostningerne ud. En fakturering sker hver 3. måned. Beløbet varierer afhængigt af de leverede ydelser i det pågældende kvartal.
Ved vellykket afslutning af behandlingen med afslutningsattest refunderes disse omkostninger af den tyske sygekasse. For søskende udgør denne andel 10 %.
Der er også ydelser, som ikke dækkes af de lovpligtige sygekasser. Dette omfatter eksempelvis mindre eller tandfarvede brackets, superelastiske buer, miniimplantater, gennemsigtige skinner eller fastsiddende retainere. Efter ønske kan disse ekstra ydelser vælges og betales selv for at sikre en behandling efter den nyeste medicinske standard.
For privatforsikrede eller patienter med supplerende tandforsikring dækkes omkostningerne ved en tandregulerings- behandling ofte delvist eller fuldstændigt. Afhængigt af, hvordan forsikringen er tegnet.
For voksne dækkes omkostningerne ved en tandregulerings-behandling normalt ikke af de lovpligtige sygekasser. Omkostningernes størrelse varierer meget afhængigt af behandlingsplanen.
En undtagelse er alvorlige tand- og kæbeanomalier, som kun kan løses ved hjælp af en kombineret tandregulerings-kæbekirurgisk behandling. Her dækkes omkostningerne delvist også i voksenalderen. For private sygeforsikringer afhænger en dækning af den pågældende forsikring.
Patienter bosiddende i Danmark er privat patienter og afregning sker i henhold til „Gebyren ordnung for Zahnärzte” (GOZ). En fakturering sker hver 3. måned. Beløbet varierer afhængigt af de leverede ydelser i det pågældende kvartal.
Er man medlem af sygeforsikring Danmark bliver et mindre beløb refunderet af forsikringsselskabet.
Aftal gerne en uforpligtende første konsultation