Nogle voksne ønsker at justere deres tandstilling primært for at opnå en kosmetisk effekt og et smukkere smil. For nogle handler behandlingen således også om æstetiske fordele. At få rettet tænderne kan ikke kun forbedre udseendet, men også øge selvtilliden. Mange voksne vælger derfor tandregulering for at opnå et mere harmonisk og attraktivt smil.
Tandregulering er også mulig og relevant for voksne. Flere og flere voksne søger i dag tandregulering enten på grund af mindre eller større afvigelser i tandstillingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at tænderne kan flytte sig og ændre position gennem hele livet.
Hvis balancen omkring tænderne forandres feks gennem aldersrelaterede ændringer i kæbeknoglens struktur, tab af tænder, eller marginalt knogletab, kan det føre til at tænderne flytter sig og der sker ændringer i sammenbidet. I disse tilfælde er tandreguleringsbehandling afgørende for at genskabe korrekt funktion og sikre tændernes langtidsholdbarhed. Udover de funktionelle fordele bidrager tandregulering også til æstetiske forbedringer.
Vi tilbyder muligheden for at udføre tandregulering både diskret og på en måde, så patientens dagligdag påvirkes mindst muligt - for eksempel med gennemsigtige skinner (Invisalign®, Orthocaps®) fast bøjle (små metal- eller tandfarvede brackets) eller indvendige brackets (lingualteknik). For komplekse tilfælde tilbyder vi også præprotetisk tandregulering eller kombinationsbehandlinger med kæbekirurgi.
Efter den aktive tandreguleringsbehandling ligger vi vægt på en lang retentionsfase (stabiliseringsfase), hvor behandlingsresultatet bliver fulgt og optimeret.
En korrekt tandstilling kan forbedre tyggeevnen, lette indtagelsen af forskellige fødevarer og dermed bidrage til en sundere kost. Desuden kan en optimal tandstilling forbedre tale og reducere risikoen for tandslid og kæbeledsproblemer. Et strålende smil og et korrekt balanceret sammenbid øger mange menneskers selvtillid og velvære. Samlet set kan disse forbedringer have en positiv indvirkning på den generelle livskvalitet.